SAMSØ EGNSARKIV
50-ÅRS JUBILÆUM 8. MAJ 2022
Den 8. maj 1972 kl. 20 blev der på Samsø Bibliotek (dengang Smedegade nr. 30 i Tranebjerg) holdt et stiftende møde for oprettelse af et lokalhistorisk arkiv på Samsø.
Ideen om et lokalhistorisk arkiv på Samsø var ikke ny. I et avisudklip fra den 4/3 1941 nævnes spørgsmålet om oprettelse af sognearkiver. Afdøde førstelærer Bertel Madsen, Brundby, havde allerede da delvist løst spørgsmålet for Samsøs 4 sydlige sogneråd, idet der på Samsø Museum var indrettet et skab til hvert sogneråds arkivalier. Desuden var der mange gode billeder af gårde og huse. Men der fandtes mange flere ting, som burde samles i et arkiv for at redde de gamle papirer fra udslettelse.
I Nordby havde gdr. Morten Madsen samlet Nordby Sognearkiv. Da han i 1886 første gang blev sognerådsformand i Nordby og modtog sognearkivet, fandt han størstedelen sammenpakket i cementtønder. Han begyndte at ordne bunkerne i rækkefølge, årgang for årgang.
I 1916 blev opbevaringsmulighederne bedre, idet bygningen af en ny skole i Nordby (senere friskole, nu privat bolig) frigjorde lokaler i den gamle skole fra 1878 til sogneråd og sognearkiv med brandsikkert rum.
Dette var en af årsagerne til, at Morten Madsen og Nordby sogneråd afslog museumsforeningens tilbud om sammen med sydøens 4 kommuner at oprette et sognerådsarkiv i det projekterede museum i Tranebjerg (indviet 9.11.1917). Der var for langt fra Nordby til Tranebjerg, og man kunne jo få brug for at skulle søge tilbage i en sag.
Samme år – 1916 – kom en ung mand til byen, ansat som lærer ved den nye skole. Hans navn var Jakob M. Hansen. Han blev en uvurderlig hjælp for Morten Madsen med sortering og registrering af sognepapirerne, og han udarbejdede en fortegnelse over arkivalierne. Denne interesse for Nordby sogns historie bevarede Jakob M. Hansen hele sit liv, og han har virkelig været Nordbys historiefortæller.
I 1962 blev øens 5 kommuner sammenlagt til én kommune. Gdr. Chr. Kornmaaler var på daværende tidspunkt sognerådsformand i Nordby og blev den, der overførte Nordby Sognearkiv til Tranebjerg kommunekontor. Alle sognearkiver blev afleveret til Landsarkivet for Sjælland i perioden 1968-69.
Christian Kornmaaler var i sit otium dels medstifter af det nuværende egnsarkiv, hvortil han indsamlede et stort arkivmateriale fra nordøen, og dels tog han tråden op og udfyldte et hul, Jakob M. Hansen havde efterladt. Jakob M. Hansen havde skrevet om gårdene og deres beboere. Chr. Kornmaaler tog sig nu af resten af nordøens befolkning og har i sin bog,Husmænd og håndværkere i Nordby Sogn,givet liv til hvert hus og dets beboere gennem tiden; og der har boet mange mennesker nord for Kanhavekanalen.
I 1940’erne begyndte Orla Gylling Bertelsen at samle gamle papirer fra gårdene på sydøen, og han anskaffede selv kopier af afleveringspligtigt kildemateriale fra landsarkiverne og Rigsarkivet, både mikrofilm, og xeroxkopier samt grundlagde en stor fotosamling.
Orla Gylling Bertelsens samling blev grundstammen i det nuværende Egnsarkiv.
Til stede ved oprettelsen den 8/5 1972 var nu afdøde malermester Tage Sørensen, Tranebjerg, medlem af Samsø Museums bestyrelse, bibliotekar Jens Bråten, Jens Oluf Sørensen, Østerløkken, formand for biblioteksudvalget Poul Hermansen, Permelille (senere rejst fra øen), Christian Kornmaaler, Nordby, Sander Jensen, og en civil værnepligtig.
En arbejdsgruppe lavede det forberedende arbejde, og lokaler fik arkivet på Samsø Bibliotek i den tidligere bibliotekarbolig (Smedegade 30, Tranebjerg).
For at orientere befolkningen om arkivet og opfordre til at aflevere arkivmateriale blev der i august 1972 udgivet en folder.
Arbejdet med indretning af lokalerne, indsamling og registrering gik i gang. Der blev i vidt omfang anvendt civile værnepligtige i arbejdet, og i sommeren 1974 var man så langt, at Samsø lokalhistoriske Arkiv kunne åbne.
Åbningsdagen blev torsdag den 25/7 1974. Der varen stor lokalhistorisk udstilling på biblioteket.
Da der ikke mere udstationeredes civile værnepligtige på Samsø blev arbejdet med arkivet for stort for biblioteket, så pr. 1/4 1977 kom arkivet administrativt og økonomisk under Samsø Museum (som p.d.t. var selvstændig), men forblev i lokalerne på biblioteket på Smedegade, som stadig gav gratis husly, lys og varme samt et godt samarbejde.
Samsø lokalhistoriske Arkiv skiftede navn til Samsø Egnsarkiv. Arkivet fortsatte med et arkivudvalg godkendt af museets bestyrelse. Der blev ansat en daglig leder, der blev lønnet for to ugentlige åbningstimer, men som i øvrigt sammen med de af arkivudvalget, der har tid og lyst, skulle passe det daglige arbejde med indsamling, registrering, korrespondance m.m.
Den første daglige leder var Kirsten Hjorth, gift med daværende præst i Kolby, Niels Aage Hjorth. Hun var ansat fra 1/10 1977 til 1/11 1978.
Den 1/11 1978 blev Kirsten Borch Hansen ansat som daglig leder, og arkivlederens ugentlige løntimetal steg fra to til tolv timer, deraf 2 gange 3 åbningstimer.
Rigtig mange personer har med stor dygtighed og flid og ganske gratis bidraget til arkivets drift. Nævnes må det også, at mange enkeltpersoner, virksomheder og foreninger har bidraget til samlingerne.
F. eks. kan nævnes fru redaktør Laursen, som i 1983 forærede arkivet sin samling af indbundne årgange af Samsø Posten 1906 – 1968. Der manglede imidlertid to bind, som engang var blevet lånt ud. Vi efterlyste de to bind i Samsø Posten, og en dag stillede en mand, som kom fra Sønderjylland. Han så sig omkring, fik øje på Samsø Posterne, der er anbragt på en synlig plads og sagde: ”Der er de, og her hører disse til!”, hvorefter han fremdrog de manglende to bind. Han fortalte, at han tidligere havde haft hus i Besser, hvor han på loftet havde fundet de to bind, og da han ikke vidste, hvor han skulle aflevere dem, tog han dem med, da han flyttede. Han hørte så om efterlysningen og kom til Egnsarkivet for at se, om vore havde den samme indbinding, og da det var tilfældet, fik vi dem.
Egnsarkivets udadvendte virksomhed
Samsø Egnsarkiv har afviklet flere udstillinger baseret på arkivalier, f.eks. i Samsø Hallen (i forbindelse med den hedengangne Hyggeklubbens møder), i Biblioteket (da det var på Smedevej), i Museet, i Flinchs Hotel, i Kulturhuset (nu Medborgerhuset) m.m. De seneste udstillinger er blevet vist i Egnsarkivets eget lokale i Onsbjerg Gamle Skole.
I en periode, hvor to af arkivets frivillige medarbejdere var kyndige i slægtsforskning og gotisk skrift, blev der også afholdt kurser i disse discipliner.
Arkivet modtager mange forespørgsler pr. post (nu mail), hvilke arkivlederen bruger en del tid på at besvare. Men mange brugere møder også personligt op og undersøger selv udvalgte arkivalier i åbningstiden om torsdagen.
I jubilæumsskriftet fra 25-års jubilæet i 1997 er der oplistet en lang række væsentlige bidragydere til arkivet med arkivalier såvel som med arbejdsindsats. Siden er listen bare blevet længere og længere, faktisk så lang at den udlades her. De fortjener alle stor tak.
I 2007 flyttede Samsø Egnsarkiv ind i Onsbjerg Gamle Skole på Tanderupvej som nabo til Samsø Slægts- og Lokalhistorisk Forening, som var flyttet ind et par år tidligere.
Kirsten Borch Hansen fulgte med til Onsbjerg Skole, men nu som frivillig. Ny leder blev Pia Malling Hansen.
Efter Pia Malling Hansen har der været flere arkivledere i kortvarige ansættelser, men siden 2009 er stillingen bestredet af Helle Rasmussen.
Samsø Egnsarkiv fik tildelt de lokaler, som tidligere havde rummet skolens bibliotek. Her var der god plads, men nu i 2022 er pladsen ved at være fyldt op, så behovet for mere plads trænger sig på. Dels er det offentlige lokale (det forreste) ved at være fyldt op med arkivskabe, bogreoler og arbejdsborde, og dels er baglokalet, depotrummet, også ved at være fyldt med flere hundrede reolmeter med arkivalier i standard-arkivkasser og andet.
Da Samsø Museum i 2015 blev en del af Moesgaard Museum, fulgte Samsø Egnsarkiv med og hører derfor også under MOMU. Samsø Museumsforening, som tidligere var Samsø Museums bestyrelse, er nu en støtteforening, som bakker museet og Egnsarkivet op bl.a. med flere forskellige årlige arrangementer.
Mest søgte arkivalier
De fleste forespørgsler handler om huse og slægter. Rigtig mange, som køber hus på Samsø, vil gerne vide lidt om husets historie. I heldigste fald har arkivet gamle papirer om ejendommen, men som regel bliver oplysninger om husene fundet på internettet (herom senere).
Stor efterspørgsel er der også efter billeder, meget ofte vedrørende skolegang eller konfirmation.
Det mest populære fysiske arkivalie er de gamle Samsø Posten. Egnsarkivet har samtlige udgaver af Samsø Posten lige fra begyndelsen i 1905 til nu. Det er meget populært at blade i de gamle aviser og finde oplysninger om det eftersøgte. Desværre (eller heldigvis?) kommer man meget nemt på afveje, når man i aviserne bliver fanget af noget helt andet, som også ser interessant ud. Men det er vel bare en ekstra bonus?
I 2018 fik arkivet Samsø Postens allerførste forgænger: Tranebjerg Adresse Avis fra 10. november 1905 til 29. december 1905
Indleveringerne fortsætter
Efter jubilæet i 1997 er det fortsat med at strømme ind med arkivalier. Som regel får arkivet disse med ret til at kassere, således at det kun er det relevante for Samsø, der bliver gemt.
En gang imellem indkommer der meget store samlinger. Disse må somme tider gemmes i flyttekasser. For eksempel fylder arkivet efter Lasse Maibom (Samsø Radio og TV) ca. 35 standard flyttekasser (de store)!
Af og til modtages arkivalier med stærkt personfølsomt indhold. Sådanne bliver belagt med klausul i 75 år, før de må ses af offentligheden.
Nye hjælpemidler
Siden arkivets begyndelse i 1972 er der sket en rivende teknologisk udvikling.
Først blev indkomstjournaler skrevet på manuel skrivemaskine på standardiserede ark. Så blev den manuelle skrivemaskine afløst af elektrisk skrivemaskine, samtidig med at udviklingen af computere tog fart. Nu bruges computere til det hele, både til at skrive med og til registrering. Stikord kan nu også eftersøges digitalt v.h.a. computere.
Al journalisering foregår nu via internettet i en database, som hedder Arkibas. I Arkibas indskrives alle oplysninger om arkivalierne. Søgninger i de digitaliserede arkivalier foregår nemt og hurtigt i Arkibas (ikke offentlig adgang).
Ud over søgninger i arkivets egen samling er der opstået mange uvurderlige net-baserede muligheder.
Mange nyttige resultater dukker op ved en simpel søgning på internettet (google).
Men mere præcise resultater får man ved at bruge specifikke internetadresser. For Samsøs vedkommende erwww.samsoeroots.dkfantastisk, når man vil finde data om personer fra Samsø og deres slægtsforhold.
På Det Kongelige Biblioteks hjemmesidewww.db.dker der adgang til at søge i mange officielle databaser som f.eks. kirkebøger og realregistre om ejendomme. På hjemmesiden http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften finder man utallige ældre luftfotos fra hele Danmark, heriblandt flere hundrede fra Samsø. Det Kongelige Bibliotek har ladet mange aviser digitalisere, så de er søgbare. Disse findes på adressen https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream hvor landsdækkende aviser ældre end 100 år er tilgængelige. På www.arkiv.dk findes alle de arkivalier (mest billeder), som danske arkiver har gjort tilgængelige. Gamle aviser, ældre end 100 år, kan læses på https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream; aviserne er digitaliserede, så de er søgbare.
Samlingen
Kasser og pakker Nærmer sig 450 stk.
Store samlinger F.eks. Maiboms samling, Samsø Turistforening, Samsø Telefonselskab, købmandssamlinger, etc.
Hængemapper Opdragelse og undervisning (skoler).
Matrikel-dokumenter, særligt om gårde.
Personalia.
Diverse emner.
Bogsamling Alt hvad der er udgivet om Samsø (næsten).
Avissamling Mange tusinde aviser (fysiske) med relation til Samsø.
Billedsamling Tusindvis af Samsø-relaterede billeder.
Mange af billederne er tilgængelige på arkiv.dk
Kortsamling Mange oversigts- og detailkort over Samsø
Skudsmålsbøger 1833 – 1921
Telefonbøger Ikke komplet
Etc.
Bogsalg
Bøger Arkivet har et lille udvalg af bøger til salg.
Det er helt oplagt at benytte denne lejlighed til endnu en gang at opfordre til arkivalier til Samsø Egnsarkiv. Det kan være gamle papirer / dokumenter og billeder, men også nyere og helt nye har interesse. De bliver jo også gamle engang.
At nogen afleverer er jo forudsætningen for, at andre kan finde!
Delvist på basis af jubilæumsskriftet fra 25-års jubilæet.