I lil histaari på sydsamsk

A æ føej i Jystebøj på Sams faa maanne, maanne oer sien, hwo maanne ka wal wæ li møj - . Mi faa hadde in lill ejorloj, som hanj  har læje aa greven.

   Ja, aa saa haj wi jo in enj aa e huus aa  huus aa boe i. Dæ wa kuns jæn staawe, som wi kalt kakkelstowen, aa saa e lille kykken, hwo wi hadde wor komfyr. Saa wa dæ også e fyrretræs buer i kykkenet i bænk aa i par stuel, faa heer spist wi aalti, aasse waa unnwer nær wi da int hadde fræmmej. A mo int flæm aa faatæel a wi også hadde et lille soels huer waa mower baegt aa wask.

   Faaer maat go po dawlej hos bønjerne, aa mower gek uj aa wasket, saa wi bøen wa grow tit jeen hjæm.

   A wa kuns sejs oer, da a kom uj aa tien hos – Mordi Præst – saaen kalt di ham, for de han boed, hwuer dæ i gammel daw boed in kapellan -. Dæ waa jen, dæ hed noe saa konsted som Blichfeldt, - haan waa saaen in faale dæjli manj, men a kant int howe ham.

   Det waa nu waaen et godt stej aa voer hos denj her Mordi Præst, a fuet føst kvierne, aa længer han po ætteroret foeren. Ded kuen wæ streeng i rejn aa slu aa go deruje, men Mordis kuen Barbra hadde aaltig forsøjnet mæ me i gue mælma, saa ded gek endda. Ded hænt engang imæl, a a bløw wued inj te ded bar skinj, næ a saa kom til gori, drow mamower ded wue tøw a mæ, sæl skjorten, naaer hun wa bløwwen wued.

   Mæns mie tøw blevj tart, fek a low aa kry wing i alkowen, aa dæ laa a saa luent aa godt te mit tøw wa tart, saa a kuen goe hjem eller bliev i gori te næst daw.

   Hæn mo juel kaem foeren inj, aa saa kam saa møj i dæjle tiej me aa hjælp kvindfolkene, faa de hadde trawlt me aa slaegt, bryg aa baeg te hellet. Saab aer a wanj aa brænsjel ingj. Dæ wa nok aa gjør lie te maaneri hanj stue paa himmelen.

   Eet oer bløw frosti hoer allere før juel, solen hun skjin nok, men ded knew me aa haal warmi, naar a kam uj fraa ded warm kykken eller soels, men saa fek a tit i spølkun kaagenes mielk eller i kawring. I ka helsens trow te julen wa i gue fest.

   Juelawten læst Mordi føst i støk aa paastielen, saa fek wi revelsbien aa ævlskjuwer te tuelawtensma, aa baetter fek wi baade spurkabbele, gue rue aa pebbernødder.

   Faa aa mowwer wa oss til juelavten, faa di haej hjulpet te i høesten og mowwer hadde også væred der aa wask.

   Saa kam a hiem, fra nøjoer skul a te aa go i skuel igen i Besser. A fek mi løen, dæ wa en rigsdaler aa tøw til bowser aa en trøje, en skjort aa en pa træskow, - aa saa haj a faat kaasti ded hal oer.

   No blywer ded wal nok foe kjedsomt aa høer hiel mi histaari, men a haa no klaared mæ helt godt, nær a sæl skal sæj ded – tøkkes a da.

   Da a bløw fir aa tyw, giwt a mæ me in skønne pieg, som kuns wa to oer yngre.

   Vi fek sæl e huus i Langemark, og dæ wa to tønjer laanj te. Oer etter oer gek a po arbejd, mens mutter passed bedrøwten, vi spaared og køwt snaart fir tønjer laanj te, saa wi kunj fo en lille russerhest. Nu kunj a nowes me a gjor kjørsel faa folk, men elsens wæer hjem.

   Aalting rrivedes godt baade i staali og på marken. Joe, wi ha kavt ded godt, vor mowwer skænkt wos ni sunje rask bøen, som nu aal æ godt i vej.

   Denj øngst, dæ haar stæjet, er saa grow en slider, han er også med i denj her ny husmandsbevægels, han sæjer, at den jom ska blyw te gawn faa de smo i samfunjet.

   Endnu ka wi to gammel da krat lidt ve, a age de ong i haanj mæ – els faa wi tien ti o goe me aa snak om gammel daw, kæel faa faki, el løes i histaari.

Bent Rasmussen, Fortællinger fra Samsø og Røsnæs, Tranebjerg, Hemmingsens forlag, 1958.

Jystebøj = Østerby

Kakkelstuen = kakkelovnsstuen

Unnower = middagsmad

Soels = bryggers

Hellet = det hellige dvs. julen

Kawring = kagestykke

Spurbakkels = klejner

Gue rue = klatkage eller smørkage (gode råd)