Samsø Egnsarkiv jubilæum 1997

Kirsten Borch Hansen og Olga Foged Klemensen

Den 8. maj 1972 kl. 20 blev der på Samsø Bibliotek holdt et stiftende møde for oprettelse af et lokalhistorisk arkiv på Samsø.

   Ideen om et lokalhistorisk arkiv på Samsø var ikke ny. I et avisudklip fra den 4/3 1941 nævnes spørgsmålet om oprettelse af sognearkiver. Afdøde førstelærer Bertel Madsen, Brundby, havde da allerede delvist løst spørgsmålet for Samsøs 4 sydlige sogneråd, idet der på Samsø Museum var indrettet et skab til hvert sogneråds arkivalier. Desuden var der mange gode billeder af gårde og huse. Men der findes mange flere ting, som burde samles i et arkiv for at redde de gamle papirer fra udslettelse.

   I Nordby havde gdr. Morten Madsen samlet Nordby sognearkiv. Da han i 1886 første gang blev sognerådsformand i Nordby og modtog sognerådsarkivet, fandt han størstedelen sammenpakket i cementtønder. Han begyndte at ordne bunkerne – i rækkefølge, årgang for årgang.

   I 1916 blev opbevaringsmulighederne bedre, idet nybygningen af en skole (nu friskolen) frigjorde lokaler i den gamle skole (fra 1878) til sogneråd og sognearkiv med brandfrit rum.

   Dette var en af årsagerne til, at Morten Madsen og sognerådet afslog museumsforeningens tilbud om sammen med sydøens 4 kommuner at oprette et sognerådsarkiv i det projekterede museum i Tranebjerg (indviet 9.11.1917). Der var for langt fra Nordby til Tranebjerg, og man kunne jo få brug for at skulle søge tilbage i en sag.

   Samme år – 1916 – kom en ung mand til byen, ansat som lærer ved den nye skole. Hans navn var Jakob M. Madsen. Han blev en uvurderlig hjælp for Morten Madsen med sortering og registrering af sognepapirerne, og han udarbejdede en fortegnelse over arkivalierne. Denne interesse for Nordby sogns historie bevarede Jakob M. Hansen hele sit liv, og han har virkelig være Nordbys historiefortæller.

   I 1962 blev øens 5 kommuner sammenlagt til én kommune. Gdr. Chr. Kornmaaler var på daværende tidspunkt sognerådsformand i Nordby og blev den, der overførte Nordbys Sognearkiv til Tranebjerg kommunekontor. Alle sognearkiver er afleveret til Landsarkivet for Sjælland i perioden 1968 – 69.

   Christian Kornmaaler var i sit otium dels medstifter af det nuværende egnsarkiv (i begyndelsen af 1972), hvortil han indsamlede et stort arkivmateriale fra nordøen, dels tog tråden op og udfyldte et hul, Jakob M. Hansen havde ladet stå. Jakob M. Hansen havde skrevet om gårdene og deres beboere. Chr. Kornmaaler tog sig nu af resten af nordøens befolkning og har i sin bog givet liv til hvert hus og dets indvånere gennem tiden, - og der har boet mange mennesker nord for Kanhavekanalen.

   I 1940’erne begyndte Orla Gylling Bertelsen at samle gamle papirer fra gårdene, og han anskaffede selv kopier af afleveringspligtigt kildemateriale fra landsarkiverne og Rigsarkivet, både mikrofilm og xeroxkopier samt grundlagde en stor fotosamling.

   Orla Gylling Bertelsens samling blev grundstammen i det nuværende Egnsarkiv.

   Den 26/9 1968 viser et brev til Orla Gylling Bertelsen fra Holbæk Museums inspektør, at Samsø nu er indstillet på at oprette et lokalhistorisk arkiv, da den nye bibliotekslov giver mulighed for at drive en sådan institution i forbindelse med de lokale biblioteker, hvilket vil sige, at økonomi og pladsforhold lettere lader sig bringe i orden. Samsø Museum har hidtil stået alene i det lokalhistoriske arbejde. Museet er i besiddelse af et betydeligt materiale af arkivalsk art.

   Til stede ved mødet den 8/5 1972 var nu afdøde malermester Tage Sørensen, Tranebjerg, medlem af Samsø Museums bestyrelse, bibliotekar Jens Bråten, Jens Oluf Sørensen, Østerløkken, formand for biblioteksudvalget, Poul Hermansen, Permelille (senere rejst fra øen), Christian Kornmaaler, Nordby, Sander Jensen, civil værnepligtig.

   Der blev nedsat en arbejdsgruppe af ovennævnte personer med Tage Sørensen som formand. Sander Jensen skulle tage sig af det praktiske arbejde med arkivet under Jens Bråtens ledelse.

   Samsø Spare- og Laanekasse havde ved sit jubilæum den 23/3 1971 lovet at yde et bidrag på 25.000 kr. til oprettelse af et egnshistorisk arkiv.

   Den nedlagte biblioteksforening havde den 24/10 1968 vedtaget at stille foreningens midler, godt 3.600 kr. til rådighed for oprettelse af et egnshistorisk arkiv.

   Endvidere ansøgte arbejdsgruppen kommunen om at køre arkivet ind under bibliotekets budget. Lokaler fik arkivet på Samsø Bibliotek i den tidligere bibliotekarbolig.

   Nu skulle man se, hvordan man kunne indrette et arkiv, så derfor rejste Jens Bråten, Tage Sørensen og Sander Jensen den 22/6 1972 på studietur til Solbjerg og Lisbjerg arkiver i Århusområdet.

   For at orientere befolkningen om arkivet og opfordre til at aflevere arkivmateriale udgives i august 1972 en folder.

   Arbejdet med indretning af lokalerne, indsamling og registrering går i gang. De civile værnepligtige afløser hinanden, når deres tjenestetid er forbi, og i sommeren 1974 er man så langt at Samsø Lokalhistoriske Arkiv kan åbne.

   Åbningsdagen bliver torsdag den 25/7 1974. Der er stor lokalhistorisk udstilling på biblioteket.

   Bag arkivet står et arbejdsudvalg bestående af Tage Sørensen, formand, Jens Bråten, Poul Hermansen, Jens Oluf Sørensen, Chr. Kornmaaler, Børnebibliotekar Britta Bach, Arne Hansen og Olav Mortensen. Orla Gylling Bertelsen er tilknyttet arkivet som konsulent.

   Da der ikke mere udstationeres civile værnepligtige på Samsø bliver arbejdet med arkivet for stort for biblioteket, så pr. 1/4 1977 kommer arkivet administrativt og økonomisk under Samsø Museum, man forbliver i lokalerne på biblioteket, som stadig giver gratis husly, lys og varme samt et godt samarbejde.

   Samsø Lokalhistoriske Arkiv skifter navn til Samsø Egnsarkiv. Arkivet fortsætter med et arkivudvalg godkendt af museets bestyrelse. Der ansættes en daglig leder, der lønnes for to ugentlige åbningstimer, men i øvrigt sammen med de af arkivudvalget, der har tid og lyst, skal passe det daglige arbejde med indsamling, registrering, korrespondance m.m.

   Den første daglige leder var Kirsten Hjorth, gift med daværende præst i Kolby, Niels Aage Hjorth. Hun var ansat fra 1/10 1977 til 1/11 1978.

   Samtidig virkede Orla Gylling Bertelsens fætter, slægtsforsker Sophus Gylding-Erntgaard som rådgiver og gæsteforsker, ”grå eminence” kaldte han det.

   Den 1/11 1978 ansættes Kirsten Borch Hansen som daglig leder. I tiden fra 1979 til dato (1997) er arkivlederens ugentlige løntimetal steget fra to til tolv timer, deraf 2 gange 3 åbningstimer.

   (Herefter omtaler forfatterne mange frivillige, ulønnede medarbejdere.)

   Den nuværende daglige leders første udstilling blev vist i 1980 ved Hyggeklubbens afslutning. Den bestod af 5 plancher med billeder fra Samsøs 5 sogne. Plancherne var primitive, af karton, billederne fastgjort med fotohjørner. De blev hængt på ribberne i Samsøhallen, hvor der efterhånden blev varmere og varmere med det resultat, at billederne faldt ned. Det var festligt at samle billeder op og sætte dem på plads, mens ivrige pensionister spurgte og fortalte.

   I 1980 arrangerede Jens J. Øster-Mortensen sammen med Egnsarkivet en udstilling på biblioteket i august måned om ”Arbejdssituationer, erhverv og håndværk”.

   I juli 1982 havde arkivet en udstilling om ”Skoler på Samsø”. Den blev først vist på biblioteket, senere på Brundby, Nordby og Onsbjerg skoler samt på Plejehjemmet.

   Sommeren 1983 var udstillingen ”Gymnastik og sport” på biblioteket.

   I 1985 ønskede en kreds af gamle elever fra Samsø Realskole at festligholde 100 års dagen for oprettelse af Samsø Realskole den 5. maj 1885. Ved festen på Flinchs Hotel viste vi en udstilling med billeder fra realskolens historie, og Laurits Kjær-Hansen viste en diasserie om samme emne. Billedudstillingen blev senere vist på biblioteket.

   I anledning af 40 års dagen og 50 års dagen for Danmarks befrielse arbejdede arkivet sammen med museet om en udstilling.

   I foreningskampagnen i Århus amt 1987 – 88 deltog arkivet med indsamling og registrering af materiale om øens lokalforeninger.

   Vi medvirkede også med en udstilling om Tranebjerg Forsamlingsbygning ved Kulturhusets åbning den 19. juni 1992.

   En lille udstilling om ”Sommer i by” vistes i Kulturhuset i juni 1994.

   (Sluttelig omtales kurser i slægtsforskning, samt arkivets væsentligste bidragydere.)